SONGKEEPERS

Forårs Forløb 2025

SONGKEEPERS

SongKeepers er et sang- og naturbaseret gruppeforløb, der åbner 2 gange om året. Forløbet er for dig, der er nysgerrig på at gå ind i en kreativ, indre proces – i et fællesskab.
På SongKeepers handler sang om at skabe forbindelse. Til dig selv, dine indre landskaber, andre mennesker og den verden, du er en del af. Gennem sang kan du skabe kontakt til dine intuitive, lyttende, følende og skabende sider.
Du inviteres til at træde et skridt væk fra sang som perfektion og præstation, og gå ind i mødet med lyden af din egen stemme, andres stemmer og de stemmer, der bor i de ældre nordiske folkesange.
At synge “fra hjertet” er en naturlig del af vores fælles menneskelighed og samtidig en kunst. Begge dele vil du udforske på SongKeepers.

SongKeepers er for dig, der vil:

*Udforske et sangbaseret indre-proces-arbejde

*Skabe forbindelse til din indre og ydre natur gennem sang og stilhed

*Blive en del af et fællesskab

*Øve dig i at møde dig selv med omsorg og accept, når du møder svære følelser, smerte eller ubehag.

*Åbne din stemmes potentialer 

*Lære og lære af gamle nordiske folkesange

*Arbejde med improvisation, fri og intuitiv sang

*Indtroduceres til en meditativ sangpraksis

*Fordybe dig i kunsten at lytte

*Arbejde med temaer som fællesskab, kvindeliv og formødre

*Udforske; En- og flerstemmig sang, kreative-, skrive- og kropslige øvelser

*Arbejde indendøre og ude i skoven

Om Forårsforløbet

Sangene jeg vil videregive til dig består primært af sange og melodier fra nordiske traditioner og nordisk folkemusik. Sangene er skrevet, sunget og videregivet af kvinder før os, og handler om deres levet liv, erfaringer og livstråde.

Du får her mulighed for at udforske sangenes budskaber, musikkens rødder, og lytte til, hvad de gamle sange fortæller dig om livet i dag. Derfor kalder jeg mine to årlige forløb for Songkeepers*.

På Forårsforløbet vil du særlig arbejde med tematikken relationen til din stemme samt, hvilke historier og erfaringer, du har med dig som et talende og syngende menneske. Du inviteres til at undersøge, hvordan det er at være dig i et fællesskab samt “Hvordan du giver, støtter, tager og modtager plads gennem din sangstemme i et fællesskab.” Du vil arbejde med arketypen og den mytiske figur: Heiemo.

*SongKeepers forårs og efterårs forløb er forskellige. Har du deltaget på ét forløb, kan du derfor sagtens fortsætte på det næste.

Om rummet jeg skaber

Tryghed er forudsætning for, at vi kan arbejde med stemmen, på den måde, jeg vil invitere dig til på dette forløb.

Er der ikke trygt, lukker stemmen i.

Hvordan du møder dig selv og andre, har stor betydning i dette arbejde. Derfor bruger jeg tid på at skabe dét rum, vi har brug for og støtte dig i, at være med det, der dukker op.

De fleste af os kan dømme os selv hårdt – især når det kommer til sang og stemme. På dette forløb er det ikke et mål i sig selv at få selvkritikken, usikkerheden og nervøsiteten væk. Men vi kan øve os i at møde det der er, vide at det også er en del af os – fordi vi er mennesker -, og invitere det med ind. 

Her er det rigtig vigtigt, at du kan tage ansvar for dig selv og det du oplever undervejs i processen. 

Forløbet er ikke et kor. Det er et rum, hvor vi kan udvikle os gennem en mere holistisk tilgang til sang- og stemmearbejde. 

Et sådant arbejde kan se forskelligt ud. Det vilde og kreative er mange ting. Det stille har en ligeså stor plads og dybde, som det der larmer. Og selvom vi mødes om sang og lyd, mødes vi også om kunsten at lytte og være stille.

SongKeepers handler om at synge sammen, og at vores indre processer ikke altid behøver at gøres alene på egen hånd. Sang handler på dette forløb om at lade sig bevæge, om at bevæge og om forbindelse. 

PRAKTISK

DATO/TID/STED

Der er 6 moduler på SongKeeepers Forårsforløb 2025.

Modulerne fordeler sig på mandage og tirsdage.

1 modul

24. marts / 16:00-19:00 / Indendørs

2 modul

7. april / 16:00-19:00 / Indendørs

3 modul

22. april / 16:00-19:00 / Udendørs i skoven

4 modul

6. maj / 16:00-19:00 / Udendørs i skoven

5 modul

19. maj / 16:00-19:00 / Indendørs

6 modul

3. juni / 16:00-19:00 / Udendørs i skoven

 

Indendørs: Life Lounge, Kompagnistræde 14 c st. tv. 1208 Kbh K. 
Udendørs: i Hareskov

INVESTERING

Pris: 4.600 kr for hele kurset.

Kan deles op i 4 rater.

Hele beløbet eller første rate skal indbetales ved tilmelding.

Max 12 deltagere

Pengene gives ikke retur, men du kan give pladsen videre, hvis du forhindres i at deltage.

Udtalelser fra tidligere deltagere

”Jeg kan varmt anbefale Adines SongKeepers forløb. Kompetent og kærligt åbner Adines sangens potentialer for dig. Det er en rejse ind i de lag af sang, som er gået tabt i vores kultur; sang som medicin, sang som fortælling, sang som forbindelse og sang som bevidning. Det hele foldes ud fra vores medfødte evne til at synge fra det, der er os fremfor at skulle synge for at leve op til ydre præstation eller fra en følelse af pres. Også det vil Adine hjælpe dig med; kompetent, kærligt og tålmodigt. Adines SongKeepers forløb er også fællesskab i en gruppe, hvor alle bidrager, og hvor alles stemme har betydning. Det skaber tryghed og forbindelse, hvorfra sangens potentiale også bor. Derfor giver jeg SongKeepers mine varmeste anbefalinger.”
sea, ocean, fog-3652697.jpg
Signe Steenberger
Psykolog
Adine formår med en vidunderlig blanding af dybde og lethed at åbne vores sind og stemmer - legende og uden præstation.
sea, ocean, fog-3652697.jpg
Nanna Nielsen
Instruktør, producer, klipper
Jeg oplever at blive mere og mere fortrolig med min stemme og glæden ved sang vokser! Der er klart noget der åbner sig, og jeg nyder det.
sea, ocean, fog-3652697.jpg
Nathalie
Jordmoder

Alle kvinder* er velkomne, og der er ingen forudsætninger der er nødvendige for at være en del af SongKeepers. 

*Forløbet henvender sig til alle der kalder sig kvinde og non-binær. Kvinde på sin egen måde og med sin egen definition af ordet.